Finansforbundet

Kort om os
I Finansforbundet tror vi på fællesskabet. Vi sætter medlemmerne i centrum og varetager deres interesser ved at samarbejde med andre. Vores formål er at udvikle det finansielle område, så det tjener mennesket – ikke omvendt.

Vi er omkring 150 medarbejdere i forbundets sekretariat, der alle har fokus på at give vores mere end 63.000 medlemmer professionel sparring, rådgivning og uddannelse, så de selv kan skabe et godt og udviklende arbejdsliv.


 

Stud.jur. med kendskab og interesse for ansættelsesret

Stud.jur. med kendskab og interesse for ansættelsesret


Brænder du for arbejds- og ansættelsesretten, og vil du gerne have praktisk erfaring med direkte juridisk rådgivning? Så skal du søge en stilling som stud.jur. hos os! 

Vi søger nemlig løbende dygtige stud.jur.’er til vores juridiske rådgivning i Jura, hvor du vil blive ansat i et område med kompetente jurister og advokater, som beskæftiger sig med medlemsrådgivning, bl.a. individuel rådgivning om overenskomst og ansættelsesret.  

Om jobbet

Som stud.jur. arbejder man med 

  • direkte juridisk rådgivning til medlemmer og tillidsvalgte inden for personalejura, arbejdsret og overenskomster, såvel mundtligt som skriftligt
  • anvendelse af arbejdsrettens regler og overenskomstbestemmelser
  • søgning i arbejdsretlig litteratur, regler og praksis i forbindelse med retssager 
  • egen sagsportefølje
  • derudover vil der forekomme forefaldende juridisk sagsbehandling, gennemgang af kontrakter, samt diverse ad hoc-opgaver 

 Arbejdstiden er ca. 15 timer ugentligt og planlægges fleksibelt.

 Din profil

Vi forventer, at du er et positivt og udadvendt menneske, der har en åben tilgang til arbejdsopgaverne samt at du 

  • har mindst 1 år tilbage på dit studie
  • har bestået kursusfaget ”Arbejdsret”
  • har bestået eller følger kursusfaget ”Ansættelsesret”
  • har evnen til at arbejde selvstændigt og struktureret
  • har gode mundtlige og skriftlige formuleringsevner 
  • er serviceorienteret og hjælpsom.

 Vi tilbyder

Du ansættes i Finansforbundet på Applebys Plads 5, København K. Vi tilbyder et spændende studiejob, hvor der er højt til loftet, og hvor du vil få et stort personligt ansvar og forskelligartede opgaver i et fagligt dynamisk miljø på en fleksibel arbejdsplads med attraktive løn- og arbejdsvilkår efter intern overenskomst. 

Vi holder til i lyse, åbne kontorer med udsigt til Christianshavns Kanal, har fantastisk forplejning og mange sociale tilbud f.eks., kajakker til en fyraftenstur, kultur- og kunstforening samt fredagsbar.   

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte områdechef Bente Kjær Koch på 6120 5944.  

Ansættelse sker løbende i forlængelse af behov og match med de rigtige medarbejdere. CV samt dokumentation for relevant uddannelse vedhæftes.

 
 

Send ansøgning ]   [ Printvenlig version ]   [ Tip en ven ]
Region:
Region Hovedstaden

Jobtype:
Tidsbegrænset

Arbejdstid:
Deltid

Arbejdsdage:
Dag

Ansøgningsfrist:
hurtigst muligt

Tiltrædelse:
hurtigst muligt

Arbejdssted:
København



Hjemmeside:
http://www.finansforbundet.dk