Finansforbundet

Kort om os
I Finansforbundet tror vi på fællesskabet. Vi sætter medlemmerne i centrum og varetager deres interesser ved at samarbejde med andre. Vores formål er at udvikle det finansielle område, så det tjener mennesket – ikke omvendt.

Vi er omkring 150 medarbejdere i forbundets sekretariat, der alle har fokus på at give vores mere end 63.000 medlemmer professionel sparring, rådgivning og uddannelse, så de selv kan skabe et godt og udviklende arbejdsliv.


 

Product Owner for dataprodukter i Finansforbundet


Vil du være med til at udbrede brugen af data i Finansforbundet og sikre, at vores dataprodukter skaber reel værdi i organisationen?

I Finansforbundet har vi gennem de seneste år opbygget en solid portefølje af dataprodukter, blandt andet BI-rapporter, analyser og løsninger, som flere dele af organisationen allerede bruger. Samtidig er dataområdet i rivende udvikling fra klassisk BI og rapportering til nye muligheder inden for blandt andet AI, automatisering og avanceret brug af data.

Men dataprodukter skaber først værdi, når de bliver forankret og brugt i dagligdagen.

Derfor søger vi en Product Owner, der kan være bindeled mellem forretningen og vores data- og analyseteam og som kan hjælpe os med at gøre data til en naturlig del af beslutninger, processer og udvikling i Finansforbundet.

Om rollen

Du bliver en del af team Data og Analyse i området Forretningsudvikling. Teamet arbejder med analyse, BI, dataplatform, datagovernance og udvikling af nye databaserede løsninger.

Din opgave bliver at drive udviklingen af vores dataprodukter i tæt samarbejde med teamet og vores datadriftsgruppe, hvor dataproduktejere fra forskellige dele af organisationen deltager. Du skal omsætte behov fra forretningen til konkrete løsninger, skabe overblik over backlog og prioriteringer og sikre, at vores dataprodukter bliver brugt aktivt og rigtigt.

Du får også en vigtig rolle i det videre arbejde med datagovernance og datastewardship. Vi skal ikke bare samle og udstille data vi skal også sikre kvalitet, fælles forståelse og klare roller.

Dine opgaver bliver blandt andet at

  • drive og prioritere backloggen for centrale dataprodukter i samarbejde med teamet og forretningen
  • omsætte forretningsbehov til konkrete løsninger, analyser og BI-produkter
  • understøtte datadriftsgruppen og hjælpe forretningen med at få mest muligt ud af deres dataprodukter
  • bidrage til højere datakvalitet og en mere moden brug af data
  • arbejde med datagovernance, datastewardship, data dictionaries og fælles begrebsforståelse
  • hjælpe kolleger med at tage dataprodukter i brug
  • koordinere med øvrige Product Owners, IT og relevante forretningsområder
  • være med til at afsøge nye muligheder inden for AI, automatisering og mere avanceret brug af data.

Din profil

Du har arbejdet med data før og forstår, hvordan data kan skabe værdi i en organisation. Du kan både tale med forretningen om behov, processer og beslutninger — og med specialisterne om løsninger, datamodeller og tekniske muligheder.

Du behøver ikke selv bygge alle pipelines fra bunden, men du skal have teknisk forståelse nok til at stille de rigtige spørgsmål, udfordre løsninger og oversætte mellem forretning og teknik.

Vi forestiller os, at du:

  • har erfaring med udvikling, implementering eller forankring af databaserede produkter, fx BI-rapporter, dashboards eller analysemiljøer
  • har praktisk erfaring med Power BI og gerne kendskab til SQL, Python eller lignende
  • har forståelse for dataplatforme, datamodeller og arkitekturen bag gode dataprodukter
  • har arbejdet med eller har interesse for datagovernance, datastewardship, data dictionaries og datakvalitet
  • kan skabe fremdrift, prioritere og holde fokus på det, der skaber mest værdi
  • kommunikerer klart og kan bygge bro mellem forskellige fagligheder
  • er nysgerrig på nye teknologier som AI, agenter og AI-understøttet udvikling
  • har en proaktiv tilgang og gerne opsøger kolleger for at forstå deres behov og hjælpe dem videre.
  • taler og forstår dansk

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en medlemsorganisation, politisk organisation, konsulenthus eller en anden organisation, hvor data skal skabe værdi på tværs af mange fagligheder og interesser.

Vi tilbyder

Vi tilbyder en central rolle i et lille, fagligt stærkt team med høje ambitioner og gode muligheder for at præge udviklingen af dataområdet i Finansforbundet.

Du får et job med stor kontaktflade, indflydelse på egen opgaveløsning og mulighed for at arbejde med både drift, udvikling, forankring og ny teknologi.

Derudover tilbyder vi gode muligheder for videreuddannelse og kompetenceudvikling, attraktive løn- og arbejdsvilkår efter gældende overenskomst, et stærkt fagligt og socialt arbejdsmiljø samt fleksible rammer.

Vi holder til i lyse, åbne kontorer med udsigt til Christianshavns Kanal og har god forplejning samt mange sociale tilbud, blandt andet yoga, kajakker, kunstforening og fælles arrangementer.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Andreas Bøye Steinberg på 50 69 24 87 eller områdechef Jens Jakob Legarth på 24 79 40 14.

Ansøgningsfristen er 29. maj 2026 kl. 12.00.

Første samtale forventes afholdt 8. juni 2026, og anden samtale forventes afholdt 12. juni 2026.

Forventet opstart er omkring 1. august 2026.

 
 

Send ansøgning ]   [ Printvenlig version ]   [ Tip en ven ]
Region:
Region Hovedstaden

Jobtype:
Fast

Arbejdstid:
Fuldtid

Arbejdsdage:
Dag

Ansøgningsfrist:
29-05-2026

Tiltrædelse:
01-08-2026

Arbejdssted:
København



Yderligere oplysninger fås hos:
Andreas Steinberg
Telefon: +45 50692487

Jens Jakob Legarth
Telefon: +45 24794014

Hjemmeside:
http://www.finansforbundet.dk